Derfor opstår præstationsangst

Vær mere - gør mindre

Kimen til præstationsangst lægges.

Præstationsangst er en angst, som opstår fordi vi allerede som børn lærer at for at opnå kontakt, er det nødvendigt at gøre noget.

Vi lærer at vi må præstere for at være god nok eller gøre det godt nok.

For at forklare hvordan præstationsangst opstår vil jeg bruge en fiktiv historie.

En pige sidder ved stuebordet og tegner. – Lad os kalde hende Sofie.

Hun gør sig umage med at finde de helt rigtige farveblyanter frem.

Et billede toner frem på papiret, og Sofie er begejstret, fordi hun genkender sin indre historie i tegningen.

Nu skal den deles med mor, tænker Sofie, og fyldt med forventningens glæde, løber hun hen til mor, som sidder med sin morgenkaffe og prøver at få øjne.

“Se mor! Se hvad jeg har tegnet!” jubler Sofie ivrigt.

Mor som endnu ikke er færdig med sit morgenritual kigger hastigt på tegningen og siger:

“Nøj, hvor er det en fin tegning… hvor er den bare flot, og hvor er du bare dygtig, min skat.”

og vender straks tilbage til sin kaffe og forsøget på at vågne op til dagen.

Manglende møde med nærvær og kontakt

Sofie står nu tilbage med sin tegning, med en ubehagelig følelse af ensomhed i maven.

Hun havde håbet på at mor ville være sammen med hende om tegningen, og på den måde givet liv til Sofies indre historie.

Men sådan gik det ikke.

Sofie gjorde sig denne erfaring:  for at få mors opmærksomhed et kort øjeblik, er det nødvendigt at være dygtig…

Ubevidst lærer Sofie, at hendes tegning ikke var god nok, så med den næste tegning, må hun gøre sig endnu mere umage, for den skal bare være perfekt.

I eksemplet blev Sofie’s indre liv og gnist ikke mødt med kontakt.

I stedet blev hun mødt med, at hun skal være dygtig, for at få opmærksomhed (som også er en form for kontakt)

Ros dit barn og vær nærværende

Nu er der intet galt i at give børn ros.

Børn elsker ros, men lige i denne situation, var det ikke ros Sofie havde håbet på at modtage med sin tegning.

Det bliver muligvis intentionen med hendes næste tegning, for Sofie har nu erfaret, at for at få bare lidt opmærksomhed fra mor, skal hun gøre noget. Hun skal være dygtig.

Der var engang hvor det at være var nok.

Da Sofie var mindre og lå på puslebordet, var det nok bare at være, for at opnå kontakt med mor.

Et smil fra Sofie, blev mødt med glæde og klukkende latter fra mor, og sult blev mødt med et varmt bryst.

Kontakt handler om nærvær

‘Nu er Sofie så blevet lidt ældre og befinder sig på legepladsen, nærmere bestemt på gyngen.

Hun gynger højere og højere.

Vinden i håret og den kildrende fornemmelse i maven får Sofie i fryd at udbryde:

“Se mor! Jeg gynger!”

Mor kigger op fra sin smartphone og skriger:

“Uh nej! Pas nu på du ikke gynger for højt!”

Igen bliver Sofie ikke mødt med den kontakt hun rakte ud efter.

Sofie havde en lyst til at dele en dejlig oplevelse med mor – at gynge.

I denne situation bliver det, at være glad og begejstret, til noget Sofie gør, som mor ikke synes er OK.

Sofie havde håbet på at mor havde sagt:

“Hej Sofie, Jeg ser dig. Hvor ser det dejligt ud. Det må være sjovt at gynge så højt, men skal vi ikke lave en konkurrence om hvem der kan gynge mest stille og roligt?”

Og herefter fulgt sin ide op med fysisk at sætte sig på gyngen ved siden af, så de kunne have været sammen om at gynge.

Hvor vil jeg så hen med historierne om Sofie?

Historierne er ikke for at pege fingre af mor, men for at belyse, at vi ikke altid møder hinanden med nærvær og kontakt til det liv, der bevæger sig i os og som vi rækker ud med.

Det er helt normalt, og noget vil alle kan opleve både unge som gamle.

Det er der intet forkert i.

Jo flere erfaringer vi gør os med at vi bør gøre noget (endnu bedre) for at opnå kontakt, desto større sandsynlighed er der for at vi udvikler en præstationsangst.

Udviklet præstationsangst – hvad så nu?

Når du mærker en præstationsangst er det fordi du har mange erfaringer med i bagagen om at du skal være dygtig for at blive mødt med en form for kontakt.

Så hvis du ikke gør det godt nok, eller er dygtig nok, er du ikke god nok, eller værd at elske.

For at bryde en præstationsangst, er det min erfaring, som læge og hesteassisteret terapeut, at det er nødvendigt at samle på nye erfaringer, hvor det at være, uden at skulle gøre noget, bliver mødt med kontakt.

Det er netop det, som Helende Kontakt er helt perfekt til.

Hestene giver dig kontakt til livet, der bevæger sig i dig, helt uden at du skal gøre noget.

På den måde gør du dig nogle nye erfaringer om, at du bliver mødt med kontakt ved blot at være, uden at skulle gøre en masse.

Hestene giver dig en oplevelse af, at du er helt som du skal være, uden at du behøver at gøre noget, og din livsgnist får lov at bevæge sig i dig igen.

Dit selvværd højnes, og selvtilliden styrkes, samtidig med, at du mærker glæde og begejstring bevæge sig i dig igen.

Nu er det din tur…

Vælg et af disse spørgsmål (eller begge 2) og besvar dem i en kommentar…

1 – Hvor i dit liv kan du være mere, uden at gøre en masse?

2 – Hvad vil du gøre i dag, for blot at være?

Vil du tage dine næste skridt sammen med mine heste og mig, og blive bedre til at bruge naturen som medicin?

Som Sjælelæge skaber jeg optimale rammer for dig i naturen, så du kan føle dig tryg og opleve at du har tid og ro til at mærke dig selv, og få hjælp til at bearbejde det som dukker op.

Mine behandlinger er designet til dig som er sensitiv og bedst genoplader dine mentale batterier i naturen og med dyr.

Med hjælp fra hestene kommer du dybere end du nogensinde har været, for at rejse dig højere end du nogensinde har drømt.

Skriv til mig på klinik@stald-amol.dk og bestil et 30 minutters klarhedskald, hvor du får:

  • Klarhed over hvad du gerne vil opnå
  • Gennembrud til en ny plan
  • Inspiration til hvordan du kan komme videre.

Samtalen er gratis, men der er kun enkelte ledige tider tilbage, så mit spørgsmål til dig er:
Er du klar til at tage det næste skridt og sige JA til dig selv?

Du kan også booke dit klarhedskald online på linket her:

Tidsbestillingen

*

 

 



Giv slip på ubehag i kroppen på 30 minutter!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en gratis guidet proces som hjælper dig med at give slip på fysisk eller mentalt ubehag på blot 30 minutter.

Giv slip

Nyhedsbrevet vil give dig spændende nyheder, indsigtsgivende blogindlæg, inspirerende tips, og vilde tilbud direkte i din indbakke 1-2 gange om måneden.



NB: Siden indeholder annonce-links.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *