Bliver du syg af stress?

Stress er en tilstand, som kan efterligne alle tænkelige sygdomme.

Kan du blive syg af stress?

Søvnløshed, hovedpine, vægtøgning, og fordøjelsesbesvær.

Sandsynligheden for at du har oplevet mindst et af disse symptomer for nylig er meget stor.

Du har måske endda konsulteret en læge.

Men på trods af hvor almindelige disse lidelser er, bliver de ofte fejldiagnostiseret. Og årsagen til det har intet at gøre med hvor sjælden den underliggende årsag er.

Faktisk er det fordi årsagen er så almindelig, at det er let at overse.

Det er min overbevisning som læge og stresscoach at stress er en tilstand – ikke en sygdom, men at langvarige stress-påvirkninger med tiden kan gøre os syge.

 

Stress.

Tilstanden er blevet så udbredt i dagens samfund, at vi ikke skænker det en tanke.

Mange tror fejlagtigt at det handler om at have travlt.

Du kan sagtens have travlt med mange bolde i luften uden at være stresset, og du kan ligeledes være kronisk stresset af ikke at have noget at stå op til.

Det handler om noget helt andet end at have travlt.

Som læge og tidligere sygemeldt med stress, er det min erfaring at stress opstår når vi ikke føler at vi lever op til egne eller andres forventninger til os.

Utallige videnskabelige undersøgelser har vist, at det at være stresset har en alvorlig indvirkning på vores sundhed og trivsel.

Stress kan give os alle tænkelige symptomer og efterligne alle de kendte sygdomme.

Men viden er magt.

Jo mere du forstår, hvor dine symptomer kan komme fra, jo mere fokus kan du rette imod det underliggende problem.

For at hjælpe dig med at finde ud af, hvilke lidelser, der kan være stressrelaterede, dykker jeg ned på de hyppigste måder hvorpå stress påvirker dit helbred:

 

10 måder stress kan påvirke dit fysiske helbred

Blodtryk: Stress kan øge dit blodtryk ved midlertidigt at indsnævre dine blodkar og fremskynde din puls. Dette kan være skadeligt for dit helbred, hvis tilstanden opretholdes over længere tid.

Sukkertrang: Når du er stresset, kan du finde det sværere at modstå trangen til sukker eller fedt. Du kan også opleve, at du spiser i et forsøg på at opfylde et følelsesmæssige behov – nogle gange kaldet trøstespiser eller følelsesmæssig spisning.

Vægtøgning: Forskning har vist, at når dine stress- og cortisolniveauer er høje, holder kroppen faktisk på fedt, især i underlivet. Denne mavefedt, også kendt som visceralt fedt, øger igen inflammation og insulinresistens i kroppen.

Søvnløshed: Stress forårsager søvnløshed ved at gøre det svært at falde i søvn og at få en solid nats hvile. Det forårsager også hyperarousal, hvilket kan forstyrre balancen mellem søvn og vågenhed.

Spændingshovedpine: Stress får din krop til at frigive hormoner som adrenalin og cortisol. Disse hormoner kan forårsage kredsløbsmæssige forandringer, der giver dig spændingshovedpine eller migræne. Forskere har også fundet, at stress-inducerede udsving i neurotransmittere – ligesom serotonin og endorphiner – også aktiverer smerteveje i hjernen, hvilket fører til hovedpine.

 

Oversigt over nogle af de hyppigste påvirkninger.

stress symptomer

 

Hukommelse: Kronisk stress har vist sig at nedsætte rumlig hukommelse: hukommelsen, der hjælper dig med at genkalde steder og relatere objekter. Forskere har også fundet en forbindelse mellem en stigning af kortisol og vanskeligheder med at danne nye minder.

Hårtab: Akut stress har vist sig at udløse tre typer af hårtab kendt som telogen effluvium (sporadisk hårtab), trichotillomania (uimodståelig trang til at plukke egne hår ud) og alopecia areata (pletskaldethed).

Graviditet: Alvorlig stress kan øge risikoen for tidligt fødsel. Der har endda været nogle undersøgelser, der tyder på meget høje niveauer af kortisol, kan påvirke den udviklende føtalhjerne.

Fordøjelse: Stress kan forårsage eller forværre halsbrand, magekramper og diarré. Det almindelige fordøjelsesproblem kendt som IBS, irritabel tyktarm, menes også at være igangsat af stress.

Forkølelse: Stress svækker immunforsvaret, hvilket kan opleves som konstante forkølelser, bihulebetændelser og halsbetændelser, hvor du ikke føler, du kan nå at komme ovenpå inden den næste virus eller bakterie bider sig fast.

 

Beroligende signaler opløser stress.

Det der hjalp mig, dengang jeg var gået ned med flaget, var gåture i naturen og at være sammen med hestene.

Grunden til at heste er gode til at reducere stress-niveauet hos mennesker er fordi de hjælper os med at balancere vores nervesystem.

Når heste mærker spændingen af et aktiveret sympatisk nervesystem (kamp-flugt-responset) begynder de straks at berolige det autonome nervesystem ved at udsende beroligende signaler og dermed stimulere det parasympatiske nervesystem.

Da hestenes nervesystem ligner vores, modtager vi deres beroligende signaler og vore krop begynder at spejle hestenes stimulering af det parasympatiske nervesystem, som nedjusterer det aktiverede sympatiske nervesystem.

Eksempler på beroligende signaler, som alle pattedyr udsender kan være:

Gaben, tyggen, slikken, kiggen væk, vende hovedet væk, ryste hovedet, blinke hurtigt med øjnene, eller at sænke hovedet.

Faktisk er der beskrevet mere end 60 forskellige beroligende signaler hos heste.

Beroligende signaler (calming signals) bruges af pattedyr til at berolige sig selv og andre og de sker helt automatisk.

Hvilke beroligende signaler har vi mennesker?

Det er min oplevelse at gaben, sukken, rygning, trøstespisning, pille ved hår, og neglebidning alle hører til under menneskers beroligende signaler.

 

Nu er det din tur…

Vælg et af disse spørgsmål (eller alle 2) og besvar dem i en kommentar…

1 – Hvilke af de 10 symptomer genkender du?

2 – Hvad har virket for dig, når du har villet nedsætte dit aktiverede sympatiske nervesystem?

 

Vil du tage dit næste skridt sammen med mine heste og mig, og lære at nedbringe dit stress-niveau?

Skriv til mig og bestil en 30 minutters afklarende samtale, hvor du får:

  • Klarhed over hvad du gerne vil opnå
  • Gennembrud til en ny plan
  • Inspiration til hvordan du kan komme videre.

Samtalen er gratis og uforpligtende, men der er kun enkelte ledige tider tilbage, så mit spørgsmål til dig er: Er du klar til at tage det næste skridt? Eller holder du dig selv tilbage med undskyldninger og retfærdiggørelser af hvorfor du vælger at forblive i din komfortzone?

Du booker din gratis afklarende telefonsamtale online på linket her:

Tidsbestillingen

INDLÆG ANBEFALET TIL DIG

Nærvær og kontakt er essentiel i behandling af angst

3 trin til din vej ud af stress

At være forkert er skam en følelse

Få nyt fra Sjælelægen

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få værdifulde informationer direkte i din indbakke.

KLIK HER!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *