Beroligende signaler

Hestenes beroligende signaler opløser stress og angst i mennesker

Alle pattedyr udsender beroligende signaler, også kaldet calming signals, når de forsøger at berolige sig selv eller andre.

Hvad er beroligende signaler?

Beroligende signaler er en serie af forskellige adfærdsmønstre, som mennesker og pattedyr udviser for at berolige sig selv eller andre.

Bland heste er de mest kendte beroligende signaler:

  • at sænke hovedet
  • tygge/slikke
  • hurtig blinken med øjnene
  • gaben
  • kigge væk (fra det som stresser)
  • hovedrysten
  • rullen
  • klø sig (f.eks. klø hoved mod et forben).

Der er mange flere signaler. Faktisk er der beskrevet mere end 60 forskellige calming signals hos heste.

Som du kan se er det helt almindelige signaler og adfærd, som kan ses naturligt hos hesten.

For at kunne kende forskel på naturlig adfærd og adfærd udløst af behovet for at berolige, er det nødvendigt at se på helheden og have kendskab til hvornår beroligende signaler opstår.

Gaben

Hvornår opstår calming signals?

Hver gang at vores nervesystem stiger i stress-niveau, så opstår der et naturligt behov for at forsøge at berolige nervesystemet.

Dette har til formål at undgå at vi ryger helt over i stress.

Det er et smart system, som kører helt autonomt for at beskytte mod stress.

Calming signals er ikke det samme som stress-signaler, idet dyret ikke er stresset, når signalerne udvises.

De beroligende signaler opstår altid før og efter en oplevelse af stress.

Hermed har jeg allerede røbet for dig, at disse signaler ikke altid er udtryk for at du eller dyret er på vej op i stress-niveau.

Det kan sagtens være et udtryk for at du eller dyret har været stresset, og nu beroliger dig selv.

Hvis din hest f.eks. bliver forskrækket, så vil du opleve at den udfører en del beroligende signaler og kort herefter står den og spiser som om intet var hændt.

Op til fodringstid er også et godt tidspunkt at betragte dyrets beroligende signaler. Forventningen om at maden snart kommer og utålmodigheden over at den ikke allerede er serveret trigger disse signaler.

Der er også mange som kan nikke genkendende til at hesten gaber og ryster sig før eller efter en endt ridetur.

Ved at kigge på helheden og situationen kan du vurdere om de signaler du bemærker er calming signals eller normal adfærd.

Beroligende signaler beroliger et aktiveret nervesystem.

Det disse signaler gør er at stimulere det parasympatiske nervesystem.

Dette er smart fordi stimulering af det parasympatiske nervesystem beroliger et aktiveret sympatisk nervesystem.

Når det sympatiske nervesystem er aktiveret, så er kroppens kamp/flugt beredskab aktiveret og stresshormoner pisker rundt i kroppen.

Den eneste måde kroppen kan slukke for et aktiveret sympatisk nervesystem, er ved at stimulere og øge det parasympatiske nervesystem.

Den adfærd som hos pattedyr og mennesker stimulerer det parasympatiske nervesystem er spise, være i hvile, sove, og meditere.

Hos mennesker kan adfærd som rygning, neglebidning, trøstespisning, gaben og pillen i håret være udtryk for calming signals.

Tænk på det lille barn, som er blevet overtræt. Det piller i håret eller snor det om fingeren og det gaber. Kunne det være et udtryk for at barnet er ved at blive stresset p.g.a. overstimulering?

Hvad kan vi så bruge det til?

Det smarte ved at kunne genkende disse signaler er at du modtager kommunikation.

En kommunikation om at der er behov for en pause i træningen eller at det er tid til at lave noget andet.

Det er min erfaring som læge og hesteassisteret terapeut, at disse calming signals er en måde vi ubevidst kommunikerer til hinanden.

Faktisk er det den eneste måde dyrene kan kommunikere til os at de f.eks. har brug for en pause. Ignoreres de beroligende signaler og presset fortsættes, ryger dyret højere op i stress-niveau.

En stresset hest har ikke ro til at spise. Den er opmærksom og klar til kamp eller flugt. En stresset hest kan både bide og sparke for at kæmpe eller flygte.

Min påstand er at ved at vise hesten at vi har forstået dens kommunikation om en pause ved at slække presset, så får hesten en oplevelse af at blive hørt og forstået.

Når hesten føler sig hørt og forstået, har den ikke behov for at tale tydeligere til os med bid og spark, når den føler sig presset, og stress-niveauet stiger.

Brug i terapi

I terapimæssig sammenhæng kan calming signals også bruges.

Den måde jeg bruger dem på er at jeg har bemærket at hestene stiller sig foran klienten og begynder at udvise deres signaler.

I denne sammenhæng mærker hesten klientens spænding og aktivering af det sympatiske nervesystem, som den så forsøger at berolige.

Grunden til at jeg kan sige at det ikke skyldes at hesten er ved at stresse op eller har været stresset, er måden jeg har stillet rammen for terapi med heste op.

Hos mig går hestene løs på marken og de har selv mulighed for at vælge om de ønsker at deltage i sessionen.

Hvis hesten har lyst til at deltage, kommer den selv hen og snuser til klienten. Herefter går den i gang med at udsende calming signals.

Denne adfærd tolker jeg som om at hestene vælger at hjælpe os mennesker med at berolige tilstande som stress og angst.

Det er min opfattelse at hestene ønsker at alle i flokken har det godt.

Min påstand er at det er hestenes brug af calming signals overfor klienten, som har central betydning for at klienten opløser stress og angst.

Det er min plan at undersøge denne tese nærmere ved at udføre forskning for at dokumentere at hestene bruge calming signals til at opløse stress hos mennesker.

Beroligende signaler

LÆS MERE OM HELENDE NÆRVÆR

LÆS MERE OM DYREVELFÆRD OG ETIK

Du kan læse meget mere om beroligende signaler i bogen Language Signs & Calming Signals of Horses – Recognition and Application af Rachël Draaisma

Læs mere på Rachaëls hjemmeside www.calmingsignalsofhorses.com

NB: Siden indeholder Annonce-links.

error

Kan du lide hjemmesiden? Del den på de sociale medier :)