5 simple trin til at skabe nye vaner

Skab livsstilsændringer, som holder.

Kender du det, at du sætter en intention og at gøre noget nyt, men at det med tiden løber ud i sandet for dig?

Motivationen forsvinder, og du står tilbage med en utilfredshed med dig selv over at du igen ikke formåede at holde fast i en ny vane eller livsstil.

Jeg må indrømme at det er noget jeg kender rigtig godt.

Hvor mange gange har jeg ikke kastet mig ud i et forsøg på en ændring, for blot at komme i kontakt med min dårlige samvittighed over ikke at holde fast i ændringen. En masse “burde” og “skulle” flimrer rundt og skubber “vil” og “har lyst til” i baggrunden.

Men det behøver ikke at være sådan.

Ved at benytte de 5 simple trin, kan du begynde at skabe vaner og livstilsændringer som holder.

Hvorfor er vaner gode for os?

Tidligere levede jeg, som så mange andre, et liv med emotionel reaktivitet, hvor jeg hele tiden reagerede på udefrakommende input som andres meninger, holdninger og begrænsende overbevisninger.

Mange af de livsstilsændringer jeg kastede mig ud i var ikke noget der kom indefra mig, men var mere en reaktion på hvad andre mente var godt at gøre.

Jeg lyttede ikke til hvad jeg selv gerne ville.

F.eks. havde jeg den begrænsende overbevisning, at jeg ikke havde tid til at meditere dagligt, og jo mere jeg fokuserede min opmærksomhed på denne tanke, desto mere begyndte jeg at tro på at overbevisningen var sandheden.

Når vi fokuserer vores opmærksomhed på begrænsende overbevisninger, så lukker vi af for muligheden for at udfolde kreativiteten vi har inde i os.

Vaner kan hjælpe os til at sige: “Jeg vælger at gøre dette”, og lærer os at de begrænsende overbevisninger og historier vi fortæller os selv ikke er sandfærdige.

Trin 1 klarhed

Få klarhed over hvad der er vigtigt for dig at ændre lige nu.

Er det at meditere dagligt, træne med hesten, skrive en bog, spise sundt eller noget helt femte?

Gå efter en holdbar løsning, som i det lange løb hjælper dig frem til dit mål.

Hvis vi forbliver i zonen af “skal” og “bør”, så bliver vanen hurtigt en sur pligt, som du kun kan bruge til at banke dig selv i hovedet med, når du igen falder tilbage til dine gamle mønstre og vaner.

Klarhed og struktur giver din kreativitet ro til at komme frem og modtage en retning.

Det er derfor essentielt at du vælge udfra hvad du “vil” og “har lyst til”.

Jo mere basalt desto bedre – og husk at det skal være noget du vil kunne klare.

Trin 2 egenomsorg

At skabe en vane som er mulig for dig at efterleve, er at bringe egenomsorgen ind i billedet.

Stil dig selv spørgsmålene: Hvad kan jeg gøre som er muligt for mig? Hvad er realistisk for mig?

Start i det små, så forandringen ikke bliver for overvældende.

Tænk på alt det som du kan mærke vil være sandsynligt at du vil kunne stå op til og gøre hver eneste dag.

Hvis det er at træne med din hest, så starte med at have intentionen om at lægge grime på den hver dag, og bruge 10 minutter sammen med den, således at du efter de 10 minutter kan klappe dig selv på skulderen og fejre at du igen i dag klarede at gøre det.

Vi leder efter følelsen af succes, og muligheden for at sætte et flueben udfor “Jeg gjorde det”.

Når 10 minutter er peace of cake så øg til 20 minutter. Du er stadig i fasen af øvelse, hvor du træner dig selv til at påbegynde en ny vane, som hjælper dig med at nå dit mål om en varig ændring i din hverdag.

Trin 3 Tidspunkt

Vælg et tidspunkt på dagen, hvor du vil indsætte din vane.

Det er min erfaring at det er bedst at lægge den om morgenen eller først på dagen.

De første timer i døgnet handler om at fylde dig op og nære din sjæl, så du har energi og overskud til resten af dagen.

Pas på med at udskyde din vane til om eftermiddagen, fordi så er der stor risiko for at der sker noget i løbet af dagen som vil gøre det svært for dig at møde op til din nye vane.

Trin 4 Planlæg og mød op

Afsæt tid til din nye vane. Der skal findes plads til vanen, så måske du har brug for at flytte rundt på dine eksisterende vaner og ritualer.

Skriv din nye vane op i kalenderen, sæt en alarm og mød op!

I eksemplet med træning med hesten, så sæt en tid f.eks. kl 8 og afsæt 30 minutter i kalenderen, så der skulle være tid til dine 10 minutter.

Det vigtigste på dette trin er ikke selve planlægningen, men at du vælger at møde op til tiden hver dag f.eks. med grimen i hånden på marken, eller foran computeren, hvis du vil skrive på din bog.

Det gør ikke noget hvis du stirrer på din computer i de 10 minutter uden at få skrevet noget. Eller at du ikke kan fange hesten på marken. Det skal nok komme i takt med at du vænner dig til din nye vane.

Det bare vigtigt at du møder op!

Trin 5 Evaluering og justering

Gør dig selv den tjeneste, at tjekke ind hver eneste uge og stille dig selv spørgsmålene: Hvordan er det gået? hvad skal justeres?

På denne måde undgår du at du efter den første uge siger til dig selv at det ikke virker, eller bliver sur på dig selv over at det ikke virkede.

Vær hellere observerende og identificer det som ikke virkede for dig, og juster i den næste uge.

Det går ud på at du finder ud af hvordan du vil justere således at din nye vane bliver en succes for dig.

Måske finder du ud af at tidspunktet ikke passer dig, eller at du har brug for at afsætte mere eller mindre tid.

Det er vigtigt at du er vedholdende og justerer din vane ind, så den passer bedre til dig og din hverdag.

OG HUSK:

Der skal 21 dage i streg til at skabe en ny vane, så giv det mindst 3 uger, hvor du konsekvent følger de 5 trin.

Nu er det din tur…

Vælg et af disse spørgsmål (eller begge 2) og besvar dem i en kommentar…

1 – hvilken vane vil du ændre?

2 – Hvad forventer du din nye vane vil gøre for dig?

Vil du tage dine næste skridt sammen med mine heste og mig, og blive bedre til at bruge naturen som medicin?

Som Sjælelæge skaber jeg optimale rammer for dig i naturen, så du kan føle dig tryg og opleve at du har tid og ro til at mærke dig selv, og få hjælp til at bearbejde det som dukker op.

Mine behandlinger er designet til dig som er sensitiv og bedst genoplader dine mentale batterier i naturen og med dyr.

Med hjælp fra hestene kommer du dybere end du nogensinde har været, for at rejse dig højere end du nogensinde har drømt.

Skriv til mig på klinik@stald-amol.dk og bestil et 30 minutters klarhedskald, hvor du får:

  • Klarhed over hvad du gerne vil opnå
  • Gennembrud til en ny plan
  • Inspiration til hvordan du kan komme videre.

Samtalen er gratis, men der er kun enkelte ledige tider tilbage, så mit spørgsmål til dig er:
Er du klar til at tage det næste skridt og sige JA til dig selv?

Du kan også booke dit klarhedskald online på linket her:

Tidsbestillingen

 

ANBEFALET TIL DIG

https://blogiwp.stald-amol.dk/2018/11/09/introvert-og-stolt/

At være forkert er skam en følelse

 



Giv slip på ubehag i kroppen på 30 minutter!

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en gratis guidet proces som hjælper dig med at give slip på fysisk eller mentalt ubehag på blot 30 minutter.

Giv slip

Nyhedsbrevet vil give dig spændende nyheder, indsigtsgivende blogindlæg, inspirerende tips, og vilde tilbud direkte i din indbakke 1-2 gange om måneden.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *